Julie bjerg norup
Rådgivning af selvstændige virksomhedsejere
Jeg er entreprenør i hjertet, usnobbet, selvironisk og dybt passioneret. Jeg lever og ånder for at sætte rammen, der spiller andre gode. Jeg er meget ærlig og meget kærlig. Jeg elsker tør og lidt upassende humor, og så løser jeg problemer i lange baner…næsten lige gyldigt, hvilken størrelse eller form de kommer i – jeg får dem altid ned igennem min løsningstrakt.
![Citat rekruttering – karrygul Citat rekruttering - karrygul](https://heartsandmindsagency.com/wp-content/uploads/elementor/thumbs/Citat-rekruttering-karrygul-r0g2zxu0gzx56lropw2l8b7dz83uch5a4vybwxxlrk.png)
![IMG_2687 IMG_2687](https://heartsandmindsagency.com/wp-content/uploads/elementor/thumbs/IMG_2687-r0g2zxtwtfket6mrt85jf6ib91x5n3hb2zonhp0wps.jpeg)
Det anslåes at mangel på kvalificeret arbejdskraft fortsat, og i endnu mere udtalt grad, vil være den største udfordring for dansk erhvervsliv frem til ca. år 2043. Det er desværre ikke bare en døgnflue. Af den grund bliver rekruttering heller ikke lettere fremover, og det giver absolut mening at få professionel hjælp udefra.
Succesfuld rekruttering er krævende
En succesfuld rekruttering er krævende på mange niveauer. Når der rekrutteres til nøglepositioner er der ofte forbundet en tidskrævende line-up, hvor relevante kandidater skal findes, kontaktes og sweet talkes. Dernæst kræves en både veltilrettelagt og struktureret proces, hvor kandidaterne føler sig trygge og tillidsfulde, samt positivt og professionelt behandlet. Det kræver at man som interviewer forbereder spørgsmål og interview format, der understøtter processen på en måde, hvor man både får afdækket kandidatens potentiale og udfordringer, og meget gerne med indsigt i forskellige personprofiler. Hvis man bruger cases skal de være relevante og afspejle både rollen og virksomheden. Referencetagning og forhandling af lønpakke og kontrakt er den lille, men vigtige, top på rekrutteringskransekagen.
Hjælp fra A-Z
Hvis du har brug for hjælp til dele af processen – eller det hele – så kan du trygt tage fat i mig. Jeg har solid erfaring på området og er certificeret i Ensize’s DISC profil (personprofilanalyse med klassisk DISC profil kombineret med analyse af profilens værdier, hvilket giver et langt mere nuanceret billede end en sædvanlig DISC profil uden værdiprofil)
I min optik er det alfa og omega at der er tillid og god kemi imellem dig som kunde og mig som din rådgiver og fortrolige sparringspartner. Det er derfor vigtigt at du kender mig lidt på forhånd og kan danne dig et indtryk af, om jeg er en person, som du forventer at kunne nære tillid til og have god kemi med.
Jeg er uddannet jurist med speciale i erhvervsjura og har arbejdet med udvikling af organisationer siden jeg i 2005 selv startede min første virksomhed som 25-årig, og sidenhen tilbragte 10 år i topledelsen i mediebranchen. Opgaverne har været mange og alsidige, og dét har givet mig en meget bred vifte af kompetencer
Lad os starte med en uforpligtende snak, hvor vi klarlægger dine behov og tester om den fornødne grundlæggende tillid og kemi er tilstede. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Jeg lover at jeg ikke bider. Ingen spørgsmål er for små, store eller dumme. Hvis jeg ikke har de rette kompetencer til at kunne hjælpe dig, så kender jeg sikkert én, der har dem som jeg kan anbefale til dig.
Hvad har du brug for hjælp til?
Virksomhedsledere taler ofte om at ‘medarbejderne er vores vigtigste aktiv’. Og det er sandt. Uden tvivl. De fleste virksomheder er ingenting uden sine medarbejdere. Det er derfor også uhyre vigtigt at vi behandler vores medarbejdere som vores vigtigste aktiver. Og hvordan gør vi så det? Det er der rigtigt mange bud på. Mit udgangspunkt er at ‘one size doesn’t fit all’
Jeg er entusiast og problemløser til benet, med en veludviklet forretningsforståelse og stor indsigt både indenfor de økonomiske, juridiske og kommercielle aspekter, der betyder at jeg forstår at hjælpe dig med at prioritere virksomhedens ressourcer og muligheder såvel taktisk som strategisk
Bæredygtig ledelse, emotionel intelligens (EQ) og psykologisk tryghed er nogle af nøgleordene i High Performance ledelse. High Performance ledelse handler om at skabe High Performance teams, der kendetegnes ved at få det bedste frem i alle, så 1+1 giver mere end 2.
Alle virksomheder – uanset størrelse – har lige nu en opgave med at gøre ESG mærkbart og målbart. Det forudsætter, at vi gør agendaen konkret og giver den et sprog, alle kan mærke og forstå. Med andre ord så skal vi lære at tale ESG’sk.
‘Orden i penalhuset’ er forudsætningen for en strømlinet og professionel virksomhed, der kan udvikles mod nye mål. Har man rod i jura og/eller økonomi, er der en stor risiko forbundet hermed, som kan spænde ben for virksomhedens udvikling og eksistens.
Jeg designer og faciliterer strategiudvikling så den passer til jeres niveau, ståsted og mindset. Jeg tager begreberne helt ned på jorden og fokuserer på en demokratisk proces, hvor alle deltagere føler at de bidrager og kan stå inde for resultatet. Og vigtigst af alt: etablering af milestones, der kan omsættes til konkrete to-do lister – hvad skal I gøre onsdag morgen?
Jeg har stor erfaring og succes med at facilitere og lede især bestyrelsesmøder samt partner- og ejermøder. Tilstedeværelsen af en uvildig og velforberedt mødeleder kan bibringe dét element, der mangler i jeres møder for at sikre værdi.
Min erfaring og mine kompetencer er alsidige, og jeg er qua min rolle som selvstændig konsulent, vant til at sætte mig selv i spil og skabe værdi for såvel ejere, bestyrelse, ledere og medarbejdere. Jeg næres ved at bygge bro mellem mennesker med forskellige indsigter og kompetencer, da jeg kender vigtigheden af at kunne kombinere den viden og erfaring, der findes i hele organisationen og bringe den i spil.