Julie Bjerg Norup
A-bestyrelser evaluerer sig selv årligt
![21 21](https://heartsandmindsagency.com/wp-content/uploads/elementor/thumbs/21-e1709203836284-r0g2zxu1kwnkzos9u12pmsxpzp1blvqnraqxw3timq.jpg)
Komitéen for god selskabsledelse anbefaler at bestyrelsen evaluerer sig selv med hjælp fra en ekstern konsulent. Jeg har, med stor succes, hjulpet bestyrelser med denne proces og hver gang har deltagerne været enormt overraskede over, hvor meget positivt, der kan komme ud af sådan en proces.
Overraskende positivt
Selvevaluering er typisk ikke dét, der står øverst på ønskesedlen til agendaen hos flertallet af bestyrelser. Man kan måske tendere til at tænke, hvad man dog skulle få ud af at evaluere sig selv – vi ved jo det hele – ikk’? Derfor er det også ret vigtigt, at man laver evalueringen sammen med en ekstern konsulent, der er vant til at facilitere sådan en proces.
Der ligger nemlig typisk rigtig mange erfaringer, omkring den konkrete virksomheds bestyrelsesarbejde, gemt i den samlede flok af bestyrelsesmedlemmer. Alle disse erfaringer skal ‘arkiveres’ både mentalt og administrativt på en måde, hvor vi faktisk lærer noget af dem. Det er dyrbar data, som vi ikke må negligere – vi skal i stedet bearbejde dataen og gøre den brugbar. I evalueringselementet ligger også naturligt, at man får samlet op på om man nu også får løftet bestyrelsesopgaven fuldt ud.
Har vi fået sat økonomisk risikostyring på som et fast punkt på dagsordenen? Drøfter vi løbende vores cyber risk – og har vi en beredskabsplan til dén dag vi bliver ramt af et hackerangreb, strømafbrydelse, internettet går ned osv. Blot for at illustrere nogle få af de mange punkter vi gennegmgår ifm. egenevalueringen.
Komitéens anbefalinger
Komitéen anbefaler, at bestyrelsen en gang årligt gennemfører en bestyrelsesevaluering og mindst hvert tredje år inddrager ekstern bistand i evalueringen. Komitéen anbefaler, at evalueringen har fokus på anbefalingerne om bestyrelsens arbejde, effektivitet, sammensætning og organisering, jf. anbefaling 3.1.-3.4. ovenfor, og som minimum altid omfatter følgende emner:
- bestyrelsens sammensætning med fokus på kompetencer og mangfoldighed,
- bestyrelsens og det enkelte medlems bidrag og resultater,
- samarbejdet i bestyrelsen og mellem bestyrelsen og direktionen,
- formandens ledelse af bestyrelsen,
- udvalgsstrukturen og arbejdet i udvalgene,
- tilrettelæggelsen af bestyrelsesarbejdet og kvaliteten af bestyrelsesmaterialet, og
- bestyrelsesmedlemmernes forberedelse til og aktive deltagelse i møderne.
I min optik er det alfa og omega at der er tillid og god kemi imellem dig som virksomhedsejer og mig som en del af virksomhedens bestyrelse. Det er derfor vigtigt at du kender mig lidt på forhånd og kan danne dig et indtryk af, om jeg er en person, som du forventer at kunne nære tillid til og have god kemi med.
Jeg er uddannet jurist med speciale i erhvervsjura og har arbejdet med udvikling af organisationer siden jeg i 2005 selv startede min første virksomhed som 25-årig, og sidenhen tilbragte 10 år i topledelsen i mediebranchen. Opgaverne har været mange og alsidige, og dét har givet mig en meget bred vifte af kompetencer
Lad os starte med en uforpligtende snak, hvor vi klarlægger din virksomheds behov og tester om den fornødne grundlæggende tillid og kemi er tilstede. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Jeg lover at jeg ikke bider. Ingen spørgsmål er for små, store eller dumme. Hvis jeg ikke har de rette kompetencer til at kunne hjælpe din virksomhed, så kender jeg sikkert én, der har dem som jeg kan anbefale til dig.
Hvad har du brug for hjælp til?
Jeg har stor erfaring og succes med at facilitere og lede især bestyrelsesmøder samt partner- og ejermøder. Tilstedeværelsen af en uvildig og velforberedt mødeleder kan bibringe dét element, der mangler i jeres møder for at sikre værdi.
‘Orden i penalhuset’ er forudsætningen for en strømlinet og professionel virksomhed og bestyrelse, der kan udvikles mod nye mål. Har man rod i jura og/eller økonomi, er der en stor risiko forbundet hermed, som kan spænde ben for virksomhedens udvikling og eksistens.
Min erfaring og mine kompetencer er alsidige, og jeg er qua min rolle som selvstændig konsulent, vant til at sætte mig selv i spil og skabe værdi for såvel ejere, bestyrelse, ledere og medarbejdere. Jeg næres ved at bygge bro mellem mennesker med forskellige indsigter og kompetencer, da jeg kender vigtigheden af at kunne kombinere den viden og erfaring, der findes i hele organisationen og bringe den i spil.
Jeg designer og faciliterer strategiudvikling så den passer til jeres niveau, ståsted og mindset. Jeg tager begreberne helt ned på jorden og fokuserer på en demokratisk proces, hvor alle deltagere føler at de bidrager og kan stå inde for resultatet. Og vigtigst af alt: etablering af milestones, der kan omsættes til konkrete to-do lister – hvad skal I gøre onsdag morgen?
Som virksomhedsledere taler vi ofte om at ‘medarbejderne er vores vigtigste aktiv’. Og det er sandt. Uden tvivl. De fleste virksomheder er ingenting uden sine medarbejdere. Det er derfor også uhyre vigtigt at vi behandler vores medarbejdere som vores vigtigste aktiver. Og hvordan gør vi så det? Det er der rigtigt mange bud på. Mit udgangspunkt er at ‘one size doesn’t fit all’
Jeg er entusiast og problemløser til benet, med en veludviklet forretningsforståelse og stor indsigt både indenfor de økonomiske, juridiske og kommercielle aspekter, der betyder at jeg forstår at hjælpe dig med at prioritere virksomhedens ressourcer og muligheder såvel taktisk som strategisk
Bæredygtig ledelse, emotionel intelligens (EQ) og psykologisk tryghed er nogle af nøgleordene i High Performance ledelse. High Performance ledelse handler om at skabe High Performance teams, der kendetegnes ved at få det bedste frem i alle, så 1+1 giver mere end 2.
Alle virksomheder – uanset størrelse – har lige nu en opgave med at gøre ESG mærkbart og målbart. Det forudsætter, at vi gør agendaen konkret og giver den et sprog, alle kan mærke og forstå. Med andre ord så skal vi lære at tale ESG’sk.
![](https://heartsandmindsagency.com/wp-content/uploads/2023/09/advokat-torben-thomasen-e1694767912467.jpg)
![](https://heartsandmindsagency.com/wp-content/uploads/2023/09/nick-scaled-e1694767777168.jpg)