Julie bjerg norup
Rådgivning af selvstændige virksomhedsejere
Jeg er entreprenør i hjertet, usnobbet, selvironisk og dybt passioneret. Jeg lever og ånder for at sætte rammen, der spiller andre gode. Jeg er meget ærlig og meget kærlig. Jeg elsker tør og lidt upassende humor, og så løser jeg problemer i lange baner…næsten lige gyldigt, hvilken størrelse eller form de kommer i – jeg får dem altid ned igennem min løsningstrakt.
![Citat onboarding – karrygul Citat onboarding - karrygul](https://heartsandmindsagency.com/wp-content/uploads/elementor/thumbs/Citat-onboarding-karrygul-r0g2zxu0gzx56lropw2l8b7dz83uch5a4vybwxxlrk.png)
![29 29](https://heartsandmindsagency.com/wp-content/uploads/elementor/thumbs/29-r0g2zxty1ac9ylg7w2c905inwjol0ypudarzm4z5pc.jpg)
Når man er kommet succesfuldt i mål med sin rekruttering, er next step en god og professionel onboarding af den nye medarbejder.
Succesfuld onboarding = succesfuld medarbejder
Processen med onboarding af en ny medarbejder er afgørende for om medarbejderen kommer til at trives i sit nye job, om medarbejderen kommer til at levere gode resultater i sit nye job og om medarbejderen overhovedet bliver ombord. En succesfuld onboarding er nemlig det første og væsentligste skridt du kan tage i relation til at skabe et high performance arbejdsmiljø for dine medarbejdere.
Negligér ikke processen
Mange virksomheder har en tendens til at negligere onboardingprocessen. Begå ikke den samme fejl, for vi ved at det er både dyrt og tidskrævende at rekruttere, så når vi endelig har fået de rette kandidater ombord, så skal vi helst ikke miste dem igen lige med det samme. Det kan derfor godt betale sig – både af værdimæssige og økonomiske grunde, at sikre en succesfuld onboarding. Ræk ud, hvis I vil have hjælp til en konkret opgave i forlængelse af en rekruttering, eller hvis I har brug for at få udvilklet et mere standardiseret forløb, der kan anvendes fast.
I min optik er det alfa og omega at der er tillid og god kemi imellem dig som kunde og mig som din rådgiver og fortrolige sparringspartner. Det er derfor vigtigt at du kender mig lidt på forhånd og kan danne dig et indtryk af, om jeg er en person, som du forventer at kunne nære tillid til og have god kemi med.
Jeg er uddannet jurist med speciale i erhvervsjura og har arbejdet med udvikling af organisationer siden jeg i 2005 selv startede min første virksomhed som 25-årig, og sidenhen tilbragte 10 år i topledelsen i mediebranchen. Opgaverne har været mange og alsidige, og dét har givet mig en meget bred vifte af kompetencer
Lad os starte med en uforpligtende snak, hvor vi klarlægger dine behov og tester om den fornødne grundlæggende tillid og kemi er tilstede. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. Jeg lover at jeg ikke bider. Ingen spørgsmål er for små, store eller dumme. Hvis jeg ikke har de rette kompetencer til at kunne hjælpe dig, så kender jeg sikkert én, der har dem som jeg kan anbefale til dig.
Hvad har du brug for hjælp til?
Virksomhedsledere taler ofte om at ‘medarbejderne er vores vigtigste aktiv’. Og det er sandt. Uden tvivl. De fleste virksomheder er ingenting uden sine medarbejdere. Det er derfor også uhyre vigtigt at vi behandler vores medarbejdere som vores vigtigste aktiver. Og hvordan gør vi så det? Det er der rigtigt mange bud på. Mit udgangspunkt er at ‘one size doesn’t fit all’
Jeg er entusiast og problemløser til benet, med en veludviklet forretningsforståelse og stor indsigt både indenfor de økonomiske, juridiske og kommercielle aspekter, der betyder at jeg forstår at hjælpe dig med at prioritere virksomhedens ressourcer og muligheder såvel taktisk som strategisk
Bæredygtig ledelse, emotionel intelligens (EQ) og psykologisk tryghed er nogle af nøgleordene i High Performance ledelse. High Performance ledelse handler om at skabe High Performance teams, der kendetegnes ved at få det bedste frem i alle, så 1+1 giver mere end 2.
Alle virksomheder – uanset størrelse – har lige nu en opgave med at gøre ESG mærkbart og målbart. Det forudsætter, at vi gør agendaen konkret og giver den et sprog, alle kan mærke og forstå. Med andre ord så skal vi lære at tale ESG’sk.
‘Orden i penalhuset’ er forudsætningen for en strømlinet og professionel virksomhed, der kan udvikles mod nye mål. Har man rod i jura og/eller økonomi, er der en stor risiko forbundet hermed, som kan spænde ben for virksomhedens udvikling og eksistens.
Jeg designer og faciliterer strategiudvikling så den passer til jeres niveau, ståsted og mindset. Jeg tager begreberne helt ned på jorden og fokuserer på en demokratisk proces, hvor alle deltagere føler at de bidrager og kan stå inde for resultatet. Og vigtigst af alt: etablering af milestones, der kan omsættes til konkrete to-do lister – hvad skal I gøre onsdag morgen?
Jeg har stor erfaring og succes med at facilitere og lede især bestyrelsesmøder samt partner- og ejermøder. Tilstedeværelsen af en uvildig og velforberedt mødeleder kan bibringe dét element, der mangler i jeres møder for at sikre værdi.
Min erfaring og mine kompetencer er alsidige, og jeg er qua min rolle som selvstændig konsulent, vant til at sætte mig selv i spil og skabe værdi for såvel ejere, bestyrelse, ledere og medarbejdere. Jeg næres ved at bygge bro mellem mennesker med forskellige indsigter og kompetencer, da jeg kender vigtigheden af at kunne kombinere den viden og erfaring, der findes i hele organisationen og bringe den i spil.